Bertoldi vingård

 

Klik her til:

Vinregioner

Veneto regionen

Alle Bertoldi vine

Bertoldi hjemmeside

        

Bertoldi vingård ligger i Bussolengo 12 km fra den historiske by Verona 

 

Historien om Bertoldi familiens vinfremstilling startede tilbage i 1932, hvor Emilio Bertoldi begyndte dyrkningen af de frugtbare marker beligende på Morænebakkerne ved Benaco søen, bedre kendt som Garda søen. Tilbage i 30'erne ettablerede Emilio Bertoldi vinmarkerne & stiftede Bertoldi Winery - en passion blev til et livsværk, som eferfølgende blev videregivet til hans to sønner Luigi & Giuseppe. 

I dag fortsætter passionen og de stolte gamle familietraditioner med at blomstre hos den nyeste generation af Bertoldi familien Manuele. Livsværket videregives fra forældre til børn, som med respekt for arven fører passionen videre.

For at få en ægte kvalitetsvin i flasken skal man først og fremmest tænke på dyrkningen af vinmarkerne, derfor er Bertoldi's mere end 30 hektar dyrket efter gamle traditioner i harmoni med naturen. Nænsomt styrede via forskellige dyrkningsmetoder afhængig af mikroklimaet og druetypen. På markerne dyrkes følgende lokale & nationale røde druer: Corvina, Rondinella & Molinara og hvide druer: Garganega, Trebbiano Toscano & Cortese. Derudover dyrkes følgende internationale røde druer: Cabernet & Merlot og hvide druer: Chardonnay & Pinot. 

Det hele starter i marken med dyrkningen, men den mest ventede tid på året er stadig høsten. Alle varianterne af druer, som nænsomt er passet gennem hele sæsonen med masser af tålmodighed & omsorg, bliver manuelt håndplukket og sorteret under høsten. Det nøjagtige tidspunkt for høsten af de enkelte druer besluttes udfra mange års erfaring samt de gamle familietraditioner. Før vinen tappes på flasker, bliver der udtaget prøver til mikrobiologisk analyse for at tilsikre en stabil og god kvalitet samt renhed i vinen. En del af Bertoldis vine har også det officielle økologicertifikat. 

 

Det er en kombination af stor passion, mange års erfaring, stolte familitraditioner og en respekt for erhvervet, lokalområdet, landet, naturen og moderjord, der giver den perfekte vin. 


Resultatet er lækre smagfulde kvalitetsvine fra Bertoldi.

Skrevet den, 1. Januar 2021